Akupunktur i Danmark

En til tider overset behandlingsform inden for rygsmerter og ledsmerter er akupunktur, der ved hjælp af nåle, placeret på de rigtige nervebaner, leder smerte væk fra betændte områder i kroppen.
Mange læger har anset akupunktur for værende useriøst, men er nu begyndt at få videnskabens bevis for at det har en yderst gavnlig virkning på patienterne, i hvert fald inden for smertelindring.
Nåle kan for nogle mennesker være afskrækkende, men for nogle mennesker samtidig også være befriende. Befriende i en forstand, hvor smerte kan ledes ud af kroppen igennem nervebaner.
Akupunktur har tidligere været meget omdiskuteret i Danmark, men anerkendes nu som behandlingsform mod blandt andet ledsmerter og rygsmerter.

Historien omkring akupunktur

Akupunktur stammer fra den kinesiske kultur, der er blevet brugt i over 4000 år, som medicin.
Den filosofiske tilgang til akupunktur bunder i læren omkring Yin og Yang, hvor der forsøges at opnå en balance imellem universet og mennesket. Dette opnås ved at indsætte nålene på bestemte punkter i kroppen, som rammer de 12 centrale nervebaner. Dette leder energi, som også kaldes Qi, rundt i kroppen.

Diskussionen omkring akupunktur

I en nylig publiceret artikel fra videnskab.dk diskuteres den reelle virkning af akupunktur.
Kirsten Hansen, der har ph.d. i effekten af alternative behandlingsformer, mener ikke at det offentlige sundhedssystem bør benytte sig af akupunktur, da effekten ikke er blevet påvist med store undersøgelser.
En anden forsker, Peter Gøtzsche mener dog at behandlingsformen kan benyttes i mindre omfang, da det kan være medvirkende til at lindre smerter på kort sigt, men anbefaler ikke at man benytter akupunktur som en decideret behandlingsform.